fbpx

Hjernerystelse

Få klarhed og overskud tilbage

Minimum 25.000 danskere får hvert år hjernerystelse, der i mindre eller højere grad påvirker dem. Størstedelen behøver ikke behandling og kommer sig efter hjernerystelsen på relativt kort tid. Desværre er der også mange, hvor hjernerystelsen er vedvarende og skaber vanskelighed i hverdagen selv lang tid efter hændelsen. Omkring en 10-15% oplever fortsat mén et år efter, de pådrog sig hjernerystelsen.

Der findes flere forskellige måder at behandle hjernerystelse på, og i min klinik i Odense har jeg fokus på alternative terapiformer til behandling af hjernerystelse – og de gener du kan opleve efterfølgende. Mine behandlingsformer er baseret på egne erfaringer, og hvilke terapiformer der har virket for mig. Oplevelsen af hjernerystelse er individuel, og derfor er det ikke nødvendigvis de samme behandlings- eller terapiformer, der virker for dig. Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale, og så ser vi, om ikke vi kan finde en terapiform, der hjælper dig på vej til en mere normal hverdag med færre gener.

Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse opstår som oftest ved, at hovedet udsættes for et slag, ryk eller anden acceleration, hvorfor hjernerystelsen kan opstå uden direkte kontakt med en genstand. Ligeledes behøver du heller ikke at have været bevidstløs for at pådrage dig en hjernerystelse. En hjernerystelse hører til den kategori af hjerneskader og hovedtraumer, der kan kategoriseres som mild til moderat, og for et mindre antal også i svær grad. Oplevelsen og følgerne af hjernerystelsen kan være forskellig fra person til person, hvorfor jeg også målretter et særligt behandlings- og terapiforløb efter netop dig og din situation.

Nogle af de symptomer, som en hjernerystelse kan diagnosticeres ud fra, er blandt andet:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Synsforstyrrelser
  • Kvalme
  • Føleforstyrrelser
  • Forvirring

I tilfælde hvor hjernerystelsen er vedvarende kaldes det for PCS, der står for postcommotionelt syndrom. Det er en tilstand af kronisk hjernerystelse, hvor det føles, som om man konstant har hjernerystelse. Her udvides symptomerne med symptomer såsom lys- og lyd(over)følsomhed samt nedsat indlæringsevne og dårlig hukommelse.

Har du mistanke om, at du har hjernerystelse, eller kender du en, der har, kan du læse meget mere om, hvilke symptomer du skal være opmærksom på inde på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside.

Alternativ behandling af hjernerystelse

Det vigtigste, du skal huske på, hvis du har fået hjernerystelse, er at lytte til din krop og dens signaler samt følge lægens råd. Du healer ikke på samme måde efter en hjernerystelse, som hvis du havde brækket benet, og dit nervesystem og hjerne healer derfor noget langsommere. Af den grund er det også vigtigt at huske at få slappet af i stedet for at tro, at du kan komme hjernerystelsen til livs med et par dages eller to ugers afslapning i sengen.

Jeg har selv oplevet en voldsom hjernerystelse og følgerne heraf på egen krop efter et uheld. Min søgen efter behandling blev begyndelsen på min rejse inden for alternative behandlings- og terapiformer, der hjalp mig ud af min hjernerystelse. Undervejs tilegnede jeg mig et helt specielt kendskab og viden inden for hjernerystelsens problematikker, og hvordan man kan komme bag om disse traumer på både et fysisk, psykisk og følelsesmæssigt plan. Ligeledes har jeg også opnået stor viden inden for healing af symptomerne på hjernerystelse.

Med en kombination af tankefeltsterapi (TFT/EFT) samt traume- og regressionshealing fandt jeg de livsforandrende metoder, der ændrede ubalancerne i min krop, tanke, følelse og sind, og dermed hjalp mig med min hjernerystelse. Det har afstedkommet en stor glæde at kunne give dette videre til andre i samme situation som mig selv.

Tankefeltsterapi kombinerer Østens viden om kroppens energisystem og Vestens samtaleterapi. Dette indebærer en body-mind metode, hvor der arbejdes med negative følelser og blokeringer i kroppens energisystem. Der er tale om en blid behandlingsform, hvor specifikke meridianpunkter (kroppens indre kanaler) aktiveres ved nænsomt at tappe med fingerspidserne på udvalgte punkter på hoved, hænder eller overkrop. Herved kan der bearbejdes og løsnes op for de indre blokeringer, der forstyrrer kroppen og dens energis harmoni.

Denne behandling starter ud med en samtale om din hjernerystelse, dets følger, og hvordan du oplever, at dette kommer til udtryk samt et bredere indblik i din livssituation. Derefter fortsætter behandlingen med tankefeltsterapi, hvor jeg tapper blidt på forskellige punkter på din krop, mens jeg guider og vejleder dig gennem hele forløbet. Sideløbende vil vi også snakke om din hjernerystelse i forhold til, hvordan det føles i kroppen og dine tanker herom.

Depression lægger sig som en tung dyne over dig, og hindrer dig i at leve dit liv fuldt ud. Du kan opleve svimmelhed, en “osteklokke-følelse” og evig grå tristhed. Næsten 1/4 af danskere vil opleve angst eller depression på et tidspunkt i livet, og problemet er stadig stigende.

Traumehealing er en form for regressionshealing, der tager udgangspunkt i dit aktuelle problem. Behandlingsformen foregår ved at tage fat på problemets oprindelse og heale det, så kroppen får en ny fornemmelse og billede af problemet.

I behandlingen sidder du i en stol med et tæppe omkring dig, så du både kan slappe af og føle dig tryg. Her er det vigtigt, at du kan mærke din krop og dens fornemmelser. Gennem samtaleterapi finder vi frem til de følelser, som din krop rummer i forhold til problemet. Herefter guider jeg de følelser, som du genkender fra tidligere situationer, og du får her min hjælp til at heale dine ubalancer.

Tankefeltsterapi kan hjælpe hjernen med disse blokeringer og skjulte præstationsangst, så du opnår en naturlig ro og overblik i det, du ønsker at formidle.

5 Videoer:

Kom gener fra hjernerystelse til livs

En hjernerystelse har ikke kun fysiske mén, men kan også have både følelsesmæssige og psykiske følger. I forlængelse af de fysiske symptomer som hovedpine og synsforstyrrelser m.m. kan en hjernerystelse ligeledes medføre depression, stress samt andre psykiske lidelser og negative følelser. Dette gælder især i tilfælde, hvor hjernerystelsen udvikler sig til PCS og bliver vedvarende.

Måske stresser du over ikke at være kommet dig ovenpå hjernerystelsen endnu eller over de ting, du ikke kan udføre. Måske bliver du deprimeret over, hvordan hjernerystelsen har eller stadig påvirker dig i dagligdagen. Eller måske er du bare led og ked af at have pådraget dig en hjernerystelse og ikke at vide, hvordan du kommer ud på den anden side. Det er særligt i forbindelse med de negative følelser og tanker, at tankefeltsterapi samt traume- og regressionshealing kan gøre en forskel. Det kan ikke kun komme hjernerystelsen til livs, men også de psykiske følger. Hvis du vil vide mere om hjernerystelse og arbejdet med følgeoplevelserne af at have hjernerystelse, kan du læse meget mere inde på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside.

Har du prøvet alverdens metoder og behandlingsformer for at afhjælpe din hjernerystelse uden held? Er du interesseret i at se, om et alternativt behandlingsforløb kan skabe mirakler for dig? Så kontakt mig endelig på 61 69 57 77 eller på kontakt@helle-pihl.dk, så vi kan finde den behandling, der healer din hjernerystelse og mén.

Jeg anbefaler, at du booker et forløb på minimum 3-5 gange, så vi kan komme godt fra start og komme i dybden med din hjernerystelse. På https://hellepihl.onlinebooq.dk/ kan du læse mere om de pakker, jeg tilbyder. Blandt andet Pakke-5 og Pakke10. Jeg tilbyder naturligvis en uforpligtende samtale, inden du booker din behandling.

Bemærk: jeg er din hjælper og vejleder under hele forløbet. Du vil ikke længere være alene i din søgen efter mere klarhed. Et behandlingsforløb hos mig fratager dig ikke dit ansvar for at søge løbende lægehjælp, og du kan sagtens kombinere et forløb hos mig med en anden behandling.