Der kan være dage, hvor alt synes håbløst. Hvor manglende energi og overskud giver en generel følelse af utilpashed og en trist følelse i hele kroppen. Der kan være en lang række årsager til, at livet lige pludselig eller gennem længere tid har syntes meningsløst og ensomt. Det kan være konkrete hændelser, der fratager livet dets mening, ligesom det kan være fraværet af lys, der fører til depressive tanker.
Hvis livet føles gråt i gråt, og du har mistet følingen med, hvad der giver livet værdi, kan jeg hjælpe dig i min klinik i Odense. Jeg er uddannet psykoterapeut og kan derfor igennem samtaleterapi hjælpe dig til at finde ind til det, der sætter de triste tanker i gang. Når dette italesættes og ses, kan det skabe grobund for en forandring og være med til at afhjælpe følelsen af magtesløshed.
Som mennesker har vi alle brug for relationer til at opfylde vores sociale behov og for at føle os som en del af et større hele. Det sociale behov er meget forskelligt fra person til person, og derfor er det også forskelligt, hvornår følelsen af ensomhed griber ind. Undersøgelser viser blandt andet, at omkring 10-12% af unge i Danmark mellem 16 og 29 år ofte oplever en følelse af ensomhed. Denne følelse opstår ikke altid nødvendigvis, fordi man ikke har nogen nære relationer. Vi kan lige såvel føle os alene eller ensomme omgivet af andre mennesker.
En af årsagerne, til at ensomhed opstår, kan være gamle og måske glemte følelser fra barndommen. Det kan måske være nogle behov, der ikke er blevet dækket eller indfriet i barndommen, eller måske er det en følelse af ikke at blive set og anerkendt, som i sidste ende kan lede til en følelse af at være forladt og ikke god nok. Dette gælder ikke kun for de unge. Når du som voksen føler dig ensom, kan det være disse hændelser og tanker fra barndommen, der kommer op til overfladen igen, fordi de ikke er blevet bearbejdet.
Ligeledes kan mobning have stor indflydelse på, om vi får en følelse af at være ensomme. Mobning påvirker vores selvværd og kan give én en følelse af at være forkert, og at der er noget galt med én. Herved kan følelsen af ensomhed og det at være alene opstå og sætte sine dybe spor i os. Når vi ikke har det godt, påvirker det os ikke kun psykisk. Mange oplever også varierende grader af fysisk ubehag såsom søvnproblemer, mavepine og hovedpine. Samtidig kan en længevarende følelse af ensomhed føre til koncentrationsbesvær, selvskade, angst og depression.
Udbredelsen af vinterdepression stiger, jo længere mod nord vi kommer, og der er derfor ikke noget at sige til, at mange danskere døjer med en vinterdepression. Dette indebærer blandt andet en følelse af træthed og magtesløshed, hvor du føler dig energiforladt ud over det sædvanlige. Det er meget forskelligt fra person til person i hvor høj grad, manglen på lys påvirker, hvorfor graden kan variere fra mild til svær med følelsen af håbløshed og selvmordstanker til følge. I nogle tilfælde kan vinterdepressioner behandles med lysterapi, for andre er det nødvendigt med antidepressiv medicin i en periode. For en tredje gruppe kan det give bedre mening at få en dybere samtaleterapi, hvor vi kigger bagom depressionssymptomerne.
For andre kan de triste og depressive perioder i livet være på andre tidspunkter af året. Perioder, man knap selv bemærker, fordi solen skinner, men som alligevel ubevidst minder én om en dårlig periode i livet. Her kan samtaleterapi ligeledes være en måde at hjælpe med de triste tanker, ligesom det for nogen kan være nødvendigt med medicin i en afgrænset periode.
I min klinik i Odense kan jeg hjælpe dig ud af livets vanskelige perioder og hjælpe dig med at finde en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst. Gennem samtaleterapi kan jeg hjælpe dig med at få bearbejdet de gamle følelser og hændelser, så de ikke længere får lov at fylde i dit liv nu og her, og derigennem hjælpe dig ud af ensomheden. Her kan terapien også være med til at styrke dit selvværd, og forløbet kan være med til at støtte dig og hjælpe dig til at skabe gode relationer til andre mennesker. Ligeledes kan samtaleterapien hjælpe ved vinterdepression, hvor den tager udgangspunkt i at finde frem til, hvad der udløser og vedligeholder depressionen. Herved kan jeg hjælpe dig med at få bearbejdet den følelsesmæssige oplevelse og på den måde hjælpe dig med at blive fri af ensomhedens og depressionens negative spiral samt forebygge tilbagefald.
Jeg anbefaler et forløb på 3-5 gange, fordi vi herigennem får mulighed for at arbejde i dybden med hændelserne og følelserne. Inden du booker, tilbyder jeg en uforpligtende samtale, og vil du vide mere om, hvad jeg tilbyder, kan du læse mere under Pakke-5 og Pakke10 på Helle-Pihl-OnlineBook. Et behandlingsforløb hos mig betyder ikke, at du ikke kan søge hjælp andetsteds, og forløbet kan også sagtens kombineres med en anden behandling.
Det ovennævnte ubehag er kun et udsnit af, hvad jeg som psykoterapeut arbejder med i min klinik. Jeg hjælper dig med at se bagom de fysiske skavanker og finde årsagen til det, der påvirker negativt, hvad end dette er psykisk eller andet. Derefter støtter og hjælper jeg dig i behandlingen af chokket/blokeringen med en af de healings-teknikker, jeg arbejder med. Så kontakt mig endelig, uanset hvilken type udfordring du står med. Jeg tilbyder en uforpligtende samtale, hvor du altid kan booke en tid til behandling efterfølgende.
Når du er klar, så kontakt mig på 61 69 57 77. Jeg står klar til at hjælpe dig med netop din problematik. Døjer du med udfordringer, der ikke lige står her ovenfor, så ring eller skriv endelig. Du kan få en uforpligtende samtale og herefter evt. booke en tid og begynde din Vej til en Bedre Livskvalitet.
Thorsgade 64, 1. sal
5000 Odense C
Lige i hjertet af Odense.
Parkering i nærområdet.
Kun 20 min. gang fra Odense Banegård
Se priser og handelsbetingelser og privatlivspolitik.
Behandling finder sted efter forudgående aftale.
Da facebook lægger op til en mere uformel kommunikation, vil du dér kunne finde en masse spændende materiale, der ligger i forlængelse af min terapi, fx gode artikler, henvisninger, nyttige links og ikke mindst invitationer til mine café-arrangementer.